Select Page

Der er ikke mange, der ved det, men bækkenbundsmuskler har stor indflydelse på din hverdag. Det har f.eks. stor indflydelse på, hvor ofte du skal på toilettet, hvor godt du kan holde på urin og afføring, samt på om du får forstoppelse lettere. Derfor er det vigtigt at træne dine bækkenbundsmuskler med bækkenbundsøvelser regelmæssigt for at hold dem i form. Desuden kan en stærkere bækkenbund også havde god indflydelse på dit sexliv. 

Lav øvelserne derhjemme

De fleste af denne slags øvelser er relativt nemme at lave derhjemme. Dette gælder både bækkenbundsøvelser til mænd og kvinder, da de ofte er ret ens. Det kan dog være en god ide at snakke med en fysioterapeut, når du først skal i gang, for at sikre dig, at du laver øvelserne rigtigt. Men efter det kan du nemt selv lave bækkenbundsøvelserne derhjemme. Hvis du har brug for at træningsprogram for at føle dig motiveret, kan du finde flere apps med øvelser, hvor du kan følge et træningsprogram. 

Du behøver ikke bruge oceaner af tid på en bedre bækkenbund

Bækkenbundsøvelser behøver ikke tage meget tid. I starten behøver du blot at bruge omkring 10 minutter om dagen for at træne bækkenbunden op. Efter noget tid hvor bækkenbunden er kommet i form, kan du gøre det mere sjældent for at holde musklerne ved lige. Hvis du træner de 10 minutter om dagen, vil du kunne mærke en forskel efter en til to uger. Dette betyder dog ikke, at dine muskler er trænet fuldt op. Det er de først efter omkring to til tre måneder med regulær træning. 

Bækkenbundsøvelser kan gøre livet nemmere for alle, men der er især gravide kvinder, kvinder der har født og ældre mennesker, der kan nyde ekstra godt af at træne deres bækkenbund.